Ny Nordisk Mad – Opblomstringen af en folkebevægelse
Den nordiske køkkenbevægelses udvikling har vakt opsigt i hele verden. Tre forskere har nu analyseret bevægelsen som en social ændringsproces – hvordan konceptet udviklede sig fra en professionel debat om det nordiske køkkens definition til et kulinarisk verdensfænomen og en vigtig social og økonomisk drivkraft i Norden.
Ny Nordisk Mad som en innovativ forandringsproces
Artiklen From label to practice: The process of creating Nordic cuisine blev publiceret i tidsskriftet Journal of Culinary Science & Technology. Forfatterne er Haldor Byrkjeflot fra Universitetet i Oslo og Jesper Strandgaard Pedersen og Silviya Svejenov fra danske CBS.
Artiklen undersøger den kulinariske innovationsproces, som gjorde nordisk madlavning til en folkebevægelse, båret af kokke, politikere, forskere, medier og publikum, som alle har bidraget til konceptets kollektive identitet. Forløbet opdeles i tre faser, bevægelsens opståen, legitimering og ekspansion, som skildrer, hvordan projektet startede som et professionelt initiativ og udviklede sig til en politisk prioritet og social forandringsmekanisme.
Sympatisk værdisæt skabte fundamentet
Startskuddet var Nordisk Køkkensymposium, hvor eliten af regionens kokke, ført an af Claus Meyer og René Redzepi, mødtes for at finde frem til den originale, nordiske madkultur. Sammen skabte de Ny Nordisk Køkkenmanifest, som associerede regionens køkken med renhed, friskhed, enkelthed og etik, bygget på lokale, sæsonprægede kvalitetsråvarer.
Ifølge Einar Risvik, leder af Ny Nordisk Mads arbejdsgruppe, skabte de sympatiske værdier og deres aktualitet i samfundsdebatten et stærkt fundament for den videre færd.
”Vi tilslutter os idéer og værdier, som har resonans i vores egen erkendelse,” siger Risvik. ”Værdigrundlaget i køkkenmanifestet er genkendeligt og attraktivt for de fleste, hvilket forklarer, hvordan bevægelsen fik så stor politisk og folkelig opbakning på så kort tid.”
En åben label med positive konnotationer
Forskerne identificerer tre afgørende faktorer for bevægelsens udbredelse, anvendelsen af betegnelsen nordisk, invitationen til en fleksibel fortolkning af principperne og en målbevidst mediefortælling om Ny Nordisk Mad.
Den valgte label, nordisk mad, var ikke tidligere værdiladet i kulinarisk forstand. Til gengæld havde den et væld af positive associationer i andre sammenhænge, for eksempel i relation til nordisk litteratur, design og velfærd. Konceptet åbnede desuden op for en intensiv kreativ proces, hvor alle kunne bidrage til det nordiske køkkens identitet og praksis.
”Ny Nordisk Mad er en idé med plads til kreativitet, fortolkning og entreprenørskab. Køkkenmanifestet og hele bevægelsen fokuserer på de værdier, vi tror på, uden for mange regler og begrænsninger,” siger Risvik.
Variation i bevægelsens bagland
Byrkjeflot, Pedersen og Svejenov fremhæver bredden i bevægelsens bagland som bestemmende for, at Ny Nordisk Mad opnåede status som en folkebevægelse. De identificerer især fire grupper - de kulinariske eksperter som lancerede og konkretiserede den nordiske gastronomi, politikere og embedsmænd, som støttede konceptet, både ideologisk og økonomisk, forskere, som bekræftede det nordiske køkkens kvaliteter, og medierne, som skabte omtale og begejstring omkring Ny Nordisk Mad.
Fra politisk hold blev Ny Nordisk Mad set som en værdifuld mulighed for øget samarbejde mellem de nordiske lande, med et enormt potentiale i forhold til international markedsføring af regionen.
”Nordisk Ministerråd, de nordiske fødevareministre og Nordic Innovation formåede at give deres politiske og økonomiske opbakning, uden at det førte til øget kontrol og begrænsninger. Dette var essentielt for de kreative kokke, som lancerede initiativet, da de ikke ønskede standardisering og certificering af det nordiske køkken,” siger Risvik.
Inspiration til social forandring
Artiklen fremhæver Ny Nordisk Mad som et godt eksempel på innovation, som fremmer politiske intentioner, i dette tilfælde om en sundere madkultur. Ifølge de tre forskere kan forløbets principper bruges som inspiration til andre sociale forandringsprocesser.
”Den bekræfter vores opfattelse af, at vores entreprenører skal have stor frihed, mens aktiviteterne skal forankres i viden, dygtighed og fælles værdier. Den politiske ledelse skal bakke op om værdigrundlaget, uden at begrænse kreativiteten. På den måde skabes det sociale engagement og momentum, som har været altafgørende for Ny Nordisk Mads succes,” konkluderer Risvik.
Mer information:
Einar Risvik, orförande för arbetsgruppen, Ny Nordisk Mat II, einar.risvik@ofima.fi, +47 91 37 4880
Ny Nordisk Mat Visionen för Nordiska ministerrådets program Ny Nordisk Mat II (2010-2014), är att det nordiska köket skall inspirera till matglädje, smak och mångfald – både nationellt och internationellt. NNM II bygger på Manifestet för det Nya Nordiska Köket med värdeord som rent, friskt, enkelt och etiskt. Ny Nordisk Mat vill uppmuntra lokala traditioner i nya former, samt stöda matproducenter, hantverkare och entreprenörer. www.nynordiskmad.org
<- tilbage til nyhedslisten