Ny Nordisk Bygd! Ny Nordisk arkitektur! Ny Nordisk Mad!

20-08-2012

Den 2. og 3. september er den nordiske velfærdsmodel til debat med udgangspunktet i bygden og livet på landet. For kan tankerne bag Ny Nordisk Mad om nærproduktion, årstidsbestemmelse og bæredygtighed belyses i arkitekturen og i udflytningen til bygder og livet i lokalområder?

Det er den norske bygd, Stokkøya som byder på seminar, debat, kortfilm og workshops for fagfolk fra hele Norden. Stokkøya ligger i Norr-Sølandet. Et af seminarets temaer er ”Mad og arkitektur som virkemiddel for at fremstille bygden positivt”, et andet tema handler om ”At skabe en kreativ gastronomisk region i Norden”, og dagen kulminerer med en workshop om ”De værdier og kriterier som er vigtige, når vi beslutter at flytte ud af byen og til de små regioner og bygder”.

Stokkøya selv er et eksempel på en bygd i udvikling. Åfjord kommune, hvor Stokkøya ligger, har oplevet befolkningsvækst. Stokkøya har tiltrukket flere engagerede, dygtige og spidskompetente mennesker, som har slået sig ned her for at arbejde og bo, for at flytte på landet, men også for at leve som moderne mennesker. Stokkøya har langsomt forandret og opgraderet sig selv.

Stokkøya har indbudt fire internationale arkitekter til at lave bolig-skitser tilpasset projektet Bygda 2.0, og der er lagt op til samarbejde med næringslivet, forskningsmiljøet og universitet for at etablere arbejdspladser og forskning i lokalområdet. For i Stokkøya tror man, at mange ønsker at bo i landlige, rurale områder og samtidig skabe nye bygdesamfund med nyt indhold. Programmet indledes med foredrag om ”Tang og tare”, og her vil være smagsprøver på fisk, skaldyr og tang. For helt tilbage fra de nordiske sagaer ved vi, at bygderne langs kystlinjen udnyttede den mad havet kunne byde på. Vi har glemt disse næringsrige spiser, men i en fremtidig verden hvor vi skal tænke på klimaet, kan vi igen vende os mod havet som spisekammer og nye madoplevelser. Bag seminaret står Ny Nordisk Mad og bygda 2.0

Læs om programmet.

Yderligere oplysninger:

Fra Bygda 2.0, Roar Svenning roar@bygda20.no tlf. 90053878.

For Ny Nordisk Mad, Magnus Gröntoft, Magnus@nynordiskmat.org tlf.+4613196130.


<- tilbage til nyhedslisten